Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Ødelægger gødning cortenstål og galvaniseret stål?

gødning og stål

Ødelægger gødning cortenstål og galvaniseret stål?

Foråret bringer ikke kun længere dage og varmere vejr, det er også tid til at give din have det nødvendige boost for at sikre frodig vækst og smukke blomster. Én af de vigtigste faktorer for en flot og sund have er gødning.

Når man har et højbed eller en plantekasse i cortenstål eller galvaniseret stål, kan det give mening at overveje, om gødning skader stålet.

For ja visse typer af gødning kan potentielt skade cortenstål og galvaniseret stål. Det skyldes, at gødningen kan accelerere korrosionsprocessen i metallerne - særligt hvis den indeholder høje niveauer af salte. Det gælder især i fugtige miljøer, eller når gødningen er i direkte kontakt med metallet over længere tid. Læs herunder, hvordan gødning kan påvirke de to typer af stål:

Cortenstål

Cortenstål er kendt for sin evne til at danne et beskyttende rustlag, der hindrer yderligere korrosion. Dette rustlag beskytter mod elementerne. De kemikalier, der findes i gødning, kan forstyrre dannelsen af rustlaget eller endda trænge igennem den og forårsage korrosion. Det er især tilfældet, hvis gødningen er rig på nitrater eller ammoniumsalte.

Galvaniseret stål

Galvaniseret stål er stål belagt med et lag af zink for at beskytte det mod korrosion. Selvom zinklaget giver en god beskyttelse, kan aggressive kemikalier, som dem i gødning, angribe zinklaget og fremskynde korrosionen. Det skyldes, at nogle af kemikalierne i gødningen kan reagere kemisk med zink og danne forbindelser, der ikke beskytter stålet lige så effektivt.

Forebyggelse

For at beskytte cortenstålet og det galvaniserede stål mod potentielle skader fra gødning, er det vigtigt at:

  1. Brug organisk gødning
    Organisk gødning indeholder naturlige næringsstoffer og mikroorganismer, der ikke kun er gavnlige for planterne, men også mindre tilbøjelige til at forårsage skade på højbedene eller plantekassernes konstruktion. Derfor er organisk gødning et mere skånsomt valg, der hjælper med at bevare levetiden og udseendet af højbedene.
  2. Undgå direkte kontakt
    Undgå direkte kontakt mellem gødningen og metallet. Når du spreder gødningen kan du sørge for, at den ikke rammer stålet eller lægger sig direkte på stålet.
  3. Rengøring
    Rengør metaloverflader, der er blevet ramt af gødning.
  4. God dræning
    Ved at sikre, at jorden er godt drænet, og at der ikke står vand i plantekassen eller højbedet, hjælper man til med at forhindre ophobning af kemikalier fra gødningen.

Ved at tage disse forholdsregler kan du hjælpe til med at forlænge levetiden på cortenstål og galvaniseret stål - selv hvis du bruger gødning.

gødning og stål
opbygning af plantekasser og højbede

Teknisk opbygning af plantekasser og højbede

CUBY Let guide til samling af din CUBY plantekasse/højbed Følg denne enkle guide for at samle dit nye tilføjelse til haven trin for trin. Pakkens indhold: Når du åbner din CUBY pakke, vil du finde:...

Læs mere
Havemøbler

Havemøbler i lækkert design

Valget af havemøbler er en betydelig beslutning for dit hjem og din komfort. Når du vælger havemøbler i cortenstål eller galvaniseret stål fra byJEMA, investerer du i meget mere end blot møbler. Di...

Læs mere