Stålet leveres med en lille oliefilm og er således ikke rustet ved levering. Vi anbefaler derfor en vask med lunken sæbevand efter endt montage for at fjerne oliefilmen. I løbet af nogle få uger, afhængig af nedbør, vil rustprocessen begynde. Er man utålmodig kan processen fremskyndes ved en gang afvask efterfulgt af saltvand spray.
Den endelige patinering tager flere år, hvor rustlaget udvikles og danner en beskyttende hinde på overfladen. Farven vil gå fra helt orange til lidt mørkere over tid.
En smuk udvikling.
Ved placering på fliser eller træ skal underlaget den første tid beskyttes mod rust afmærkninger, da rusten i regnvejr vil dryppe ned på underlaget. Dette aftager efter nogle måneder, men vi anbefaler altid at være opmærksom.
Cortenstål holder op mod 8 gange længere end almindeligt stål. Klimaet cortenstål benyttes i spiller en væsentlig rolle i holdbarheden. I optimale forhold vil cortenstål i haver holde over 50 år, mens en saltholdig luft vil påvirke levetiden negativt.