Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Indretning af dit uderum

Indretning af uderum

Indretning af dit uderum

Et vigtigt element for os er, at naturen og produkterne skal skabe et varmt og hyggeligt uderum, hvor der er plads til et samlingssted for venner og familie samt fordybelse og nærvær. Uderummet, haven, terrassen, naturen skal give lysten til at være i det. 

Indretning er vigtig for at skabe et sammenhængende uderum. Placering af plantekasserne kan være med til at give dække for vinden, nysgerrige blikke eller som et smukt grønt billede foran din terrasse.

Indretning af uderum

Vores udvalg af materialer kan være med til at skabe et godt sammenspil mellem husets arkitektur og materialer, som giver en harmoni og sammenhæng mellem hus og uderum. Vi har i vores sortiment flere muligheder for at forlænge sæsonen på terrassen med levende ild og muligheden for at bruge terrassen længere tid.

Indretning af uderum

Det skandinaviske vejr kan til tider være ustadigt, derfor skal tiden på terrassen og haven udnyttes og nydes. Oasen hvor du kan plante dine yndlings krydderurter, blomsterbede, hækken til afdækning, græsser til at opnå følelsen af zen med de rislende toner. Naturen er blevet endnu mere en mulighed for at få fyldt energitanken op, og dette skal implementeres i dit uderum.

...Men - hvordan gør man så det? 

Her kommer vi med nogle bud på, hvad man kan gøre:

  • Sætte bløde puder og tæpper i LAZY loungesofaen, det indbyder til samvær og hygge.
  • Vælge møbler, der er vejrbestandige og ikke kræver vedligehold, du får dermed den ønskede tid til at nyde fremfor at yde.
  • Ild, hvad enten det er bålgrill, bålsted eller gaspejsebord. Forlæng tiden på terrassen ved at få varmen tættere på.
  • Bænkene er indbydende at tage en pause med en kop te, kaffe eller en flaske vand. Kig på ungerne leger, nyd blomsterne, du har plantet eller oplev fuglenes redebygning.
  • Udnyt udsigten og tilpas dine plantekasser i højde, så du ser det, der giver dig værdi.
  • Plant lækre krydderurter i højbedet og nyd duften.
  • Jordbær, hindbær, blåbær i plantekasser giver børnene en lyst og nysgerrighed på at gå på opdagelse og få sanserne tilfredsstillet i haven.
  • Farverne på plantekasserne kan være med til at skaber en ro, dybde og varme i uderummet, tilpas dine planters farver efter sæsonen.
  • Skab rum i rummene. Afskærm dele af terrassen. Lad dine gæster blive nysgerrige på områderne, og lad dem finde deres yndlings-spot.
  • Plantekasserne kan markere forskellige områder af din terrasse. Brug dem til at lave et udekøkken område med krydderurter og grøntsager. Eller duftende blomstereng i nærheden af dit loungeområde.
  • Udekøkken skaber hygge og stemning. Alle kan være med og samles omkring de duftende ting, der tilberedes over åben ild.
  • Find dit niveau, plant evt. flere-års planter og græsser og nyd dem år efter år uden det store vedligehold.
  • Indramning med græskanter for at skabe mere overskuelige bede og en smuk finish på græskanten.
  • Bryd linjerne, bryd niveauerne med plantekasser i forskellige højder. Gør det interessant at gå på opdagelse i haven.
  • Overvej sæsonernes blomstring og afblomstring.
  • Højden på plantekasserne kan både give læ og ro eller åbne rummet op med en lille afskærmning af områderne på terrassen.

Begå ikke disse fejl 😉

  • Husk at du ikke skal anskaffe dig plantekasser og møbler til uderummet med forventningen om alt står klar til den første forårsdag. Planlæg derfor altid i god tid.  
  • Plant ikke for sent, så du skal bruge sommeren på at holde dine planter i live med vanding non-stop.
Mad over åben ild

Tilbered din mad over åben ild

Mange stresser rundt og forsøger at finde fodfæste i en travl hverdag. Når du laver mad i det fri, har du tiden til fordybelse og at nyde nuet. Du kan ikke forhaste det, du skal bare nyde nærværet ...

Læs mere